Beretning 2022.
Skriftlig beretning til Generalforsamlingen 2022.
Ved Jim Højberg.
2021 har for Ghana Biblioteksvenner været lidt af et ”mellem år”. Vores første CISU-projekt ”Community of Reading” blev afsluttet umiddelbart efter sidste Generalforsamling. Vi ville ikke skrive en ny ansøgning før vi var sikker på at det første projekt var blevet godkendt af CISU. Det blev det heldigvis, og så begyndte vi de indledende forhandlinger om et nyt projekt. Turde vi kaste os ud i et 2årig projekt på baggrund af erfaringerne med det første? Og hvad skulle indholdet være? Vi fik os snakket nærmere hinanden, og Shani skrev på baggrund af oplæg og snakke første udkast til en ansøgning på et 2årig projekt kaldet ”Receptive Reading and Learning”. For at give de lokale ejerskab til projekt – og ikke mindst budget – bad vi dem lave et udkast til projektbudget. Det gjorde de, og her kom deres ønsker frem. De har således skrevet en motorcykel ind i budgettet, hvilket vi har det lidt dobbelt med. Da vi var til samtale med CISU, var det også et af de ting de slog ned på. De sagde, at det selvfølgeligt kunne være rimeligt med en motorcykel, men så skulle det fremgå tydeligt af ansøgningen, at det var nødvendigt. Hvad skal den bruges til?
Den 11.februar tog Britta og jeg så til Ghana, dels for at se, hvordan det hele stod til, og dels for sammen med de lokale at få skrevet ansøgningen færdig.
Generelt kan vi sige, at vi var positiv overrasket over, hvor godt biblioteket kørte. Det blev virkelig brugt. Masser af skoleklasser kommer forbi hver eneste dag. Det er i et godt og tæt samarbejde med ”Bibliotekskoordinatorer” på skolerne. Vi kan dog godt ønske os, at det kommer til at virke lidt bredere, da det er vores indtryk, at koordinatorerne kun kommer med deres egne klasser. De måtte jo gerne formidle det videre til andre klasser. Dog er det ikke muligt for alle, da vi på et skolebesøg fik at vide, at der i en af klasserne var 40 elever, og at det ville være umuligt at bringe så mange ind i det lille bibliotek! Men 20 klasser besøger biblioteket hver uge. Dejligt.
Et andet indsatsområde i det forrige projekt var Læseklubber, og da Shani var på monitorerings-rejse til Dalun var hans vurdering, at de fungerede meget forskelligt. Enkelte fungerede rigtig godt, nogle ok, mens andre ikke var kommet ordentligt i gang. Vi besøgte læseklubberne i Dalun og en i en mindre landsby. I Dalun fungerer de ikke optimalt, da der kommer alt for mange børn. Der kommer op mod 40 tre gange om ugen. Det er svært at lave læseaktiviteter under de forhold, men det er svært for dem at sige, at der er nogen, der ikke må komme ind, når biblioteket er åbent. Derfor snakkede vi om at lave læseklub et andet sted i byen, hvor kun medlemmer havde adgang. Vi må se, hvad der sker. Den læseklub vi besøgte i en mindre landsby, fungerer til gengæld over al forventning. Resten af klubberne er det nok mere tvivlsomt, om de fungerer – ikke mindst nu hvor projektet har været stoppet. Men det er vigtigt, at de på sigt kommer til at køre uden at der er et projekt.
Vi løb ind i et helt andet problem, som vi slet ikke havde forudset! I forgangen i biblioteket stod der nok 10 store papkasser fulde af gamle bøger. Det er en donation fra foreningen ”Right to Play”, der har fået dem forærende fra en amerikansk NGO. Det er gamle kasserede bøger fra biblioteker i New York. Aisha og Napari – de 2 biblioteksassistenter – kunne ikke gå i gang med at lade dem indgå, fordi der ikke længere var en ”bibliotekscomputer”, da de to der er tilbage, er hos de to projektarbejdere. Vi fik dog gennemtrumfet, at bibliotekscomputeren skulle være der i udlånstiden, og sammen med pigerne begyndte vi at kigge på bøgerne. Men det var kun en brøkdel af bøgerne, der kunne bruges. ”Resten skal ud!” sagde vi. De trak undskyldende på skuldrene. De kan IKKE smide bøgerne ud! Folk i byen vil blive forargede. Tænk hvis de opdagede, at biblioteket brændte bøger. Men hvem skal de forære gamle ubrugelige bøger? Det viser blot i al tydelighed, at man ikke skal sende gamle kasserede bøger til Afrika. Køb dem i landet og støt bogindustrien.
Det andet mål med rejsen var at få skrevet en ny ansøgning. Og vel og mærke SAMMEN. Vi skal have fælles ejerskab til det nye projekt – som det så flot hedder. Vi havde et godt møde med Bestyrelsen for Read 2 Change, som er den lokale samarbejdspartner. Der er kommet ny formand, der arbejder på et universitetsbibliotek, og som helt tydeligt er en kæmpe gevinst for samarbejdet, idet han har stor faglig indsigt. Vi fik ham og en anden fra bestyrelsen med til vores møde om det nye projekt, og det blev et godt møde, hvor vi fik diskuteret godt igennem, hvad et nyt projekt kunne og skulle indholde. Det var hele rejsen værd.
Efterfølgende har vi fået skrevet ansøgningen og budget færdigt og fået det indsendt. Nu kan vi kun vente og se om den bliver godkendt. Og det er jo svære tider, nu hvor ulandshjælpen skæres ned, så penge herfra kan gå til et øget militær. Men vi må håbe det bedste.
I det sidste år er Aisha og Napari begyndt på deres uddannelse, og de er meget glade og utrolig taknemmelige for den mulighed de her har fået. Aishas far ville være kommet og takke på familiens vegne, men det lykkedes ikke at finde et tidspunkt, men vi snakkede med Naparis far, der sidder i bestyrelsen for Biblioteket, hvor han er formand.
Endelig vil jeg nævne, at vi har sat gang i produktionen af to letlæsningsbøger om og til børnene i Dalun. En lokal illustrator er ved at lave illustrationer, og der er allerede lavet en grafisk opsætning af bøgerne. Vi håber at de kan blive trykt inden for de næste par måneder.
Jim Højberg.